bennyforsberg.dk
 

rum og metode

Benny Forsberg Jensen - 2015

Rummet for mit arbejde blev etableret i ganske få øjeblikke, hvor jeg blev præsenteret for begreber eller billeddannelser, som vakte en følelse af u-endelig spørgsmålsdybde – en nysgerrighed, hvis mål ikke var svar, men nye rum for spørgsmål.

Et af de øjeblikke med dybest implosionskraft var da jeg blev præsenteret for begrebet ”interferens”. Alle i min generation mødte det formodentlig, ligesom jeg, i et fysiklokale, gennem et fladbundet vandkar, en bølgegenerator og stroboskop-lys, transmitteret op på en skærm bag det laboratorie-bejdsede bord.

Som forståelsesramme har begrebet interferens lige siden genereret et utal af anvendelige abstraktionsmodeller for mine aktiviteter – abstraktioner som ideelt holdes på plads af deres tætte knyttethed til det fysiske rum og materialernes virkelighed.

Efter år-rækker med interesse for akustik, rum-klange, musikinstrumenter og andre svingende legemer, over langtids-eksponerede fotos, moire-effekter og stereogrammer, har de seneste års undersøgelser, af fladen, det kubiske og det sfæriske rum - en stadigt dybere spørgen til begrebet interferens, som sin motor.

Uden særlige evner for hverken matematik eller aritmetik, bærer undersøgelsen af de komplicerede forhold mellem en lineær og en sfærisk rumopfattelse muligheden for at uddybe og spørge til så konkrete, og dog abstraktions-krævende, fænomener som parallellitet og fler-dimensionalitet.

Mødet med ikke-euklidisk geometri blev et andet punkt i tilværelsens række af ekstrem mental-tektonisk aktivitet. Igen et eksistentielt abstraktionsrum, i højere grad end et videnskabeligt undersøgelsesfelt. At geometriens lovmæssigheder pludselig bliver valide i et sfærisk verdensbillede, hvis man blot fjerner parallel-aksiomet fra Euklids fem påstande om rummets karrakter giver stof nok til årtiers rumlig undersøgelse og skaben.

En række værktøjer har vist deres anvendelighed i denne proces.

Gennem laserskæringens præcision og detaljeringsgrad, anvendt i tynde aluminiums- og kobber-plader og efterfølgende foldning og bøjning opnås muligheden for en konkret fysisk undersøgelse af forholdene flade/kubisk-/sfærisk rum.

Gennem seriel virtuel konstruktion/generering til 3D-print, -fræs eller andre digitale rapid-prototyping-teknikker åbnes muligheden for konkretisering af komplekse sfæriske strukturer.

Gennem simple mekaniske konstruktioner, som styrer en opvarmet skæretråd i præcise rumlige kurver udskæres former i styropor, hvor masse og rum ligestilles. Disse former danner modelmaterialet for sandstøbte aluminumsobjekter.


 







Metoden i alle tre processer består af

  1. skitsen i form af en hypotese/ en anelse/et spørgsmål til mulige forhold/sammenhænge

  2. processen – ofte ganske mekanisk og tidskrævende

  3. erkendelsen og værket, som er et fysisk objekt til fordybelse og en generator for nye hypoteser – i højere grad et værktøj end et udsagn


Vokabularium:

Ting? Tegn!

Titlerne på mine værker har i mange år givet et hint om min ambivalens overfor værkerne som udsagn, uden at jeg oprindeligt har været helt bevidst om, hvor tæt denne vaklen var knyttet til min foretrukne metode. Titler startende med symbolerne ”Ting?” eller ”Tegn!” - ofte efterfulgt af en mere traditionel fortællende titel, har således udtrykt et ønske om at stille et spørgsmål til mig selv og beskueren: opfatter du dette objekt som en ”ting”, med en funktion, eller et ”tegn”, bærende et udsagn?

Fibonacci har siden 2004 ofte optrådt i mine titler, som en hommage til personen Leonardo Fibonacci der med sin talrække og dens forbindelse til ”det gyldne snit” lagde grunden til en lang række erkendelser, inden for de felter jeg arbejder med. Og lagde trenden til det sammenflettede væv af videnskab, æstetik og filosofi, som var med til at danne Europas identitet gennem århundreder.

Erkendelse er, i mit kunstsyn, et centralt begreb – dækkende store felter i den menneskelige bevidsthed og dermed også i kunstbegrebet, som, ofte ureflekteret, - får hæftet andre begreber som f.eks. ”tro”, ”viden”, ”intuition”, ”fornemmelse”, ”kvalitet” m.fl. på sig og derved får større eller mindre grad af mysticisme, individualitet, autoritet e.a. med i købet.

Min opfattelse af erkendelsen ligger tæt op ad den pædagogiske term ”integration af viden” - om den proces, hvor eleven fatter indlært viden, i en grad så det bliver en del af personens samlede verdensforståelse.

Men med ”erkendelse” forstår jeg den subjektive følelse af reorganisering – eller krystallisering, som spontant kan opstå, når hele ens sanseapparat og begrebsverden samler og integrerer en stor mængde nye og gamle stimuli. Altså helt bevidst ikke ”viden”, som efter min mening er et voldsomt devalueret begreb. Ved ”erkendelse” er det underforstået at autenticiteten i begivenheden begrænser sig til det erkendende individ. Men dette subjekt kan så, med al sin udtryks-formåen, søge at udbrede sin erkendelse,og derved lade den tilnærme sig en objektiv videns tilstand.

Herved knyttes min praksis og mine værker til skulpturen og billedkunsten, hvis største berettigelse er dens mulighed for ekstremt bredbåndet udveksling af erkendelser.

Den mistanke kan ellers let opstå, at mit oeuvre postulerer en slags pseudo-videnskab eller semireligiøs kosmologi, i kraft af dens ofte ekstreme centralperspektiv og til tider mekaniske eller strukturalistiske karrakter.

Jeg vil dog påberåbe mig min post-Duchamb´ske ret til, som kunstner at bringe dét ind i kunstinstitutionens rammer, som jeg mener hører til dér – og i mine øjne er mine arbejdsfelter blot en re-introduktion af felter, der siden renæssancen er blevet kastet frem og tilbage mellem videnskaben og kunsten.

Når mine værker placeres på kunstscenen ændrer de karrakter fra postulater til billeddannelser, fra faktamodeller til forundrings-objekter for beskueren. Og det er i den kontekst de udfolder deres potentiale for erkendelsesudveksling.

Benny Forsberg Jensen Langelinie 19 DK4230 Skælskør Ph: +45 40769564 spegerborg16@yahoo.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net